Maleriudstilling og fernisering i Åby Sogns kunstforening

Autodidakt billedkunstner Cuno Sørensen udstiller sine malerier i Åby Sognegård i Åbyhøj fra den 9. april til den 6. maj 2022.

Cuno Sørensen fortæller om sine malerier:

– Mine malerier er resultatet af mangeårig dreven passion, indtryk fra nær og fjern og tålmodighed. Men sommetider er et par lette strøg med penslen, hvad der skal til for at skabe et landskabsmaleri.

Cuno Sørensen bruger flittigt de naturskønne omgivelser i Egå, hvor han bor tæt på marker og hav.

– Man behøver ikke rejse land og rige rundt for at finde inspiration. Årstidernes forskellige farver og lys kan tage sig forskelligt ud på samme sted alt efter vejr og tid på dagen. Udover motiver fra den hjemlige egn holder min kone og jeg af at tage på udflugter og cykelture rundt i landet, især når vi opholder os i Ålbæk og Skagen. Skitseblok og akvarelgrej er med på turene, sådan at jeg kan fastholde hovedindtryk. Når jeg vender hjem, genskaber jeg indtrykkene i maleriet. Tidligere har jeg besøgt Grønland og rejst meget i Frankrig, hvor jeg også har hentet inspiration.

På hjemmesiden cunokunst.dk kan du besøge gallerier med udvalgte oliemalerier og akvareller.

Sted: Åby Sogns Kunstforening, C. A. Thyregodsvej 49, 8230 Åbyhøj.
Dato: Fernisering 9. april 2022, kl. 14-16. Udstilling til med den 6. maj 2022.
Du kan besøge maleriudstillingen i kirkekontorets åbningstid.

Maleriudstilling Åby Sogns Kunstforening